SAMT PRIVATLIVSPOLITIK (PRIVACY & COOKIE)
Ydelser i webshoppen udbydes af Mere Sundhed v/ Helle Lyngsgaard Johansen, Blomsterager 409, 2980 Kokkedal, CVR nr: 28462204
Kontakt
Ved spørgsmål kontakt os på helle@meresundhed.dk
Tilmelding og betaling i webshoppen
Når du tilmelder dig ventelister eller køber i webshoppen, bliver du automatisk tilmeldt nyhedsbrevet fra Mere Sundhed. Dette kan du naturligvis altid nemt framelde dig med 1 klik. Mere Sundhed modtager betaling med Dankort, Visa/Dankort og Mastercard i webshoppen. Du får en faktura straks efter tilmelding/køb på den mail, du opgiver, når du handler i webshoppen. Alle beløb er i danske kroner og de oplyste priser er ekskl. moms, og disse priser er gældende for undervisning for privatpersoner. Ved fakturering for virksomheder tillægges moms.
COVID-19 GARANTI OG AFBESTILLING
Specielt afsnit vedr. yogarejser. Yogakurserne afholdes i udlandet, såfremt det er muligt at rejse på lovligvis, og vi overholder naturligvis alle corona-restriktioner. Hvis ikke kurset kan afholdes på grund af corona, vil du ikke miste dine penge, da du vil få tilbudt en ny dato for yogakurset (Faktura 1) med Mere Sundhed eller du kan vælge et tilgodebevis i 2 år fra Mere Sundhed, som kan bruges til yogaretreats, yogarejser, fysiske workshops eller online træning hos Mere Sundhed. Vedr. rejsedelen (Faktura 2) som er købt hos et rejseselskab, henvises du til en hver tid til de gældende betingelser hos dit rejseselskab. Rejsedelen med Langley eller Spies er en pakkerejse, så denne del er dækket af rejsegarantifonden.
Hvis du selv ønsker at afmelde yogarejsen, så gælder de normale regler for afbestilling, som du kan læse herunder.
Min Konto
Du kan oprette dig som kunde hos Mere Sundhed, så det bliver lettere for dig, da du ikke skal udfylde dine kontaktoplysninger hver gang. Du skal blot huske dit password, så kan du nemt og enkelt logge på “Min konto”. Du opretter dig som kunde ved at klikke af i feltet “Opret Min konto” første gang du køber hos Mere Sundhed. Du kan opdatere din profil med nye oplysninger, så får du f.eks. ny e-mail, ændrer du det i “Min konto”, så du fremover modtager faktura og informationer om dit køb på den korrekte mail.
Træning hvor du lytter til din krop
Vi opfordrer til, at du lytter til din krop og respekterer dine egne grænser. Al træning, kostvejledning, aktiviteter og arrangementer hos Mere Sundhed er på eget ansvar. Ved tvivlsspørgsmål om din helbredstilstand i forhold til brug af medicin, din kondition og dit helbred, så anbefaler vi, at du rådfører dig med egen læge.
Vilkår ved personlig træning og kostvejledning
Køb af personlig træning og kostvejledning er bindende og kan ikke refunderes. Ydelsen udstedes til én person og kan derfor ikke overdrages eller sælges til andre. Personlig træning købt som klippekort er gældende i 12 måneder fra opstartsdatoen. Ubrugte klip refunderes ikke. Du kan til enhver tid få oplyst, hvor mange timer, du har tilbage på klippekortet. Kostvejledning købt som et kostvejledningspakke varer som udgangspunkt i 2 måneder, men det kan også aftales individuelt. Afbud til en konsultation til personlig træning eller kostvejledning skal ske senest 24 timer forud for en aftalt tid, ved senere afbud betales for konsultationen. Send dit afbud på sms på 2869 1955 til Helle Lyngsgaard Johansen.
Vilkår ved gavekort
Du kan bruge et gavekort købt i webshoppen til workshops, personlig træning eller som tilskud til yogaretreats og yogarejser – såfremt der er ledige pladser. Gavekort er gældende i 24 måneder fra købsdato og kan ikke byttes, refunderes eller veksles til kontanter.
Vilkår ved fysiske og online hold, kurser og workshops i Danmark og udlandet
Når du har købt og betalt for en plads på et fysisk eller online hold, kursus eller workshop i webshoppen, er du sikret din plads. Vi tager forbehold for eventuelle fejl hos tredjepart (rejsearrangør, hotel etc.) eller tekniske fejl på hjemmesiden.
På rejser og retreats med overnatning kan vi ikke garantere specifikke værelser, havudsigt eller andre forhold hos tredjepart. Samtidig vil du automatisk betale for tomsengstillæg for at bo alene på dobbeltværelse, med mindre du selv oplyser en værelseskammerat ved tilmelding. Ved tilmelding oplyses dine ønsker, som hotellet vil gøre alt for at opfylde, men først når du har fået faktura 2 fra hotellet kan du se, hvad der er muligt at booke. Du køber ophold, hotel og evt. fly direkte hos tredjepart (faktura 2), så du har købt ydelsen hos dem, hvor der gælder deres handelsbetingelser.
Tilmelding på fysiske eller online hold, kurser og workshops i ind- og udland er bindende og kan ikke refunderes eller byttes til et andet kursus, men du er velkommen til at give din ikke afholdte fysiske kursusplads til en anden. Ønsker du at overføre din fysiske kursusplads til en anden person, så send os hurtigst muligt besked på helle@meresundhed.dk. Vi tager forbehold for eventuelt for få tilmeldte eller andre forhold, som kan betyde aflysning, og du vil derved få dit kursusgebyr tilbagebetalt. Ved sygdom eller anden force majeure for kursusinstruktørens vegne forbeholdes ret til at indsætte en erstatningsinstruktør. Da du har købt ophold hos en anden udbyder (faktura 2) gælder deres handelsbetingelser uanset, om kursus afholdes eller ej på grund af sygdom eller anden force majeure for kursusinstruktørens vegne. Ved force majeure (f.eks. krig, terror, epidemier, naturkatastrofer) hvor et kursus i Danmark eller i udlandet ikke kan afholdes på den anviste dato, forbeholdes ret til at kurset afholdes på en senere dato og evt. i Danmark, hvis kurset ikke kan afholdes i udlandet. Samtidig forbeholdes ret til ved kortere kurser af 1-5 timers varighed pr. undervisningsgang i Danmark, at kurset kan afholdes som online kursus eller på en senere dato. Alle deltagere får direkte besked, hvis der sker ændringer.
Bemærk: Billeder og film taget af gruppen ved kurser, workshops og rejser vil blive anvendt til markedsføring, med mindre at vi aftaler andet.
Forsikring og rejsegarantifonden ved rejser
Kursusgebyret fra Mere Sundhed kan ikke betales tilbage og er ikke dækket ved sygdom og konkurs, medmindre du selv har en forsikring, som kan dække dig – og det er uanset om kurset afholdes i Danmark eller udlandet. Du køber kun undervisning i form af holdtræning, kurser og workshops fra Mere Sundhed. Selve rejsedelen købes fra andre udbydere, så undersøg hvad der gælder for din egen rejseforsikring, så du sikrer, at du har dækning. Vi anbefaler altid, at du har en rejseforsikring. Ved rejser, hvor der benyttes en teknisk rejsearrangør, som f.eks. Langley Travel Denmark ApS (Reg. nr. 1095) eller Spies Spies A/S (Reg. nr. 100), er du dækket af rejsegarantifonden for rejsedelen (ophold, fly og transfer) i henhold til loven om pakkerejser og Rejsegarantifondens regler. Såfremt der ikke benyttes en teknisk rejsearrangør er rejsedelen (som kan være ophold, fly og transfer) ikke dækket af rejsegarantifonden.
Vi følger anbefalinger og anvisninger fra myndighederne vedr. covid-19
Ved undervisning overholdes disse retningslinjer, for på den måde er du proaktiv med hensyn til din egen sundhed – og vi hjælper hinanden, så du undgår at udsætte andre og dig selv for eventuel smitte.
Det er de generelle gode råd for god skik i forbindelse med smittehindring ved personlig træning og kurser:
- Meld afbud og bliv hjemme hvis du er sløj, forkølet, hoster eller er syg. Meld afbud og bliv hjemme, hvis du bor sammen med en syg person, hvor det kunne være coronavirus. Meld afbud og bliv hjemme, hvis du indenfor de sidste 14 dage har været i kontakt med en person, som er smittet med coronavirus.
- Det første punkt er det vigtigste af dem alle, da det er generel god skik at melde afbud for at undgå spredning af smitte. Der gælder de almindelige betingelser ved afbud/afbestilling, se under Vilkår ved personlig træning og kostvejledning og Vilkår ved hold, kurser og workshops i Danmark og udlandet.
- Inden du går ind i træningsstudiet, skal du spritte hænderne af. Der står håndsprit UDENFOR, som du skal bruge, inden du tager i håndtaget.
- Der findes toilet ved siden af træningsstudiet, hvor du opfordres til ofte at vaske hænder med rigeligt sæbe og vand i mindst 20 sekunder.
- Undgå fysisk kontakt, så vi hilser med et stort SMIL – og dermed ingen håndtryk, kram og kys.
- Hvis du skal hoste/nyse, så gør det i ærmet eller i engangsservice (som du selv tager med hjem) og ikke i hånden.
- Modstå trangen til at røre dit ansigt. Hvis du tilfældigvis rører øjnene, næsen eller munden (som de fleste mennesker gør omkring 500 gange om dagen), skal du vaske hænderne med rigeligt sæbe og vand i mindst 20 sekunder eller bruge sprit.
- Der bliver rengjort ekstra og sprittet af ekstra i træningstudiet i denne tid.
- Deltagerantallet på kurser hos Mere Sundhed er med et mindre antal deltagere, se under det enkelte kursus for det aktuelle antal deltagere. Personlig undervisning er naturligvis kun med 1 person.
- Normalt er undervisningsformen ved kurser, personlig træning og coaching med fysisk berøring og kontakt, men for at begrænse eventuel smitte vil der ikke være direkte fysisk kontakt, indtil Sundhedsstyrelsen igen ændrer deres anbefalinger. Helle vil dog sørge for, at nærværet og undervisningen vil være ligeså varm og omsorgsfuld som altid 🙂
- Der gælder samme forholdsregler ved undervisningen om kurset afholdes i Danmark eller i udlandet. Har du spørgsmål om, hvordan du er dækket vedr. din rejsedel, når kurset afholdes i udlandet, bedes du kontakte dit rejse- og forsikringsselskab, da du kun køber undervisning i form af holdtræning, kurser og workshops fra Mere Sundhed. Se også de almindelige betingelser under Vilkår ved hold, kurser og workshops i Danmark og udlandet og under Forsikring og rejsegarantifonden ved rejser.
Persondatapolitik
Personlige oplysninger opbevares med størst mulig sikkerhed og videregives kun i det omfang, der er nødvendigt for samhandlen. For at du kan indgå aftale på www.meresundhed.dk, har vi brug for følgende oplysninger:
- Navn
- Adresse, postnummer og by
- Mobil nummer
- E-mail adresse
Registreringen af dine personoplysninger foretages med det formål at kunne købe i webshoppen. Når vi indsamler personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, så du ved, hvilke oplysninger vi har indsamlet. Ansatte ved Mere Sundhed har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Den dataansvarlige på www.meresundhed.dk er Helle Lyngsgaard Johansen.
Kundeoplysninger opbevares ikke krypteret og vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret. Oplysninger der er afgivet til www.meresundhed.dk videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.
Som registreret i databasen hos Mere Sundhed har du altid mulighed for, og ret til, at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også mulighed for, og ret til at få indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret hos Mere Sundhed om dig. Disse rettigheder har du ifølge Persondataloven. Henvendelse vedrørende disse data skal ske til Mere Sundhed på e-mail: helle@meresundhed.dk.
Cookies
På www.meresundhed.dk anvendes cookies. Cookies anvendes med det formål at optimere websitet og websitets funktionalitet, så besøget bliver så nemt som muligt for dig. En cookie er en lille tekstfil, der bliver gemt i din browser, så www.meresundhed.dk kan genkende din computer, hvis du besøger hjemmesiden igen. Der bliver ikke gemt personlige oplysninger i cookies, og de kan ikke indeholde virus. Du kan selv slette cookies fra din computer, hvordan dette gøres afhænger af, hvilken browser der benyttes.
Logstatistik
Der benyttes en logstatistik på www.meresundhed.dk. Logstatistikken er et statistik-system der opsamler information, der kan give et statistisk billede af, hvor vores besøgende kommer fra, hvor mange besøgende vi har, hvordan der navigeres rundt på hjemmesiden og i webshoppen etc. Vores logstatistik anvendes kun med det formål at optimere www.meresundhed.dk.
Mere Sundhed
v/ Helle Lyngsgaard Johansen
Blomsterager 409
2980 Kokkedal
CVR nr: 28462204