Yogarejse for en sundere livsstil
Åndedrættet og mindfulness
Udover den fysiske træning så arbejder vi med åndedrættet, meditation og mindfulness, som frigør spændinger, frustrationer og stress. Din krop og dit sind får en tiltrængt pause. Nyd hvordan du kommer hjem, som en mere fredfyldt udgave af dig selv med indre ro.
Grækenlands svar på Caribien
Kysten, hvor vi holder til, er også kendt som “Det græske Caribien”. Du får de skønneste rammer til din yogarejse med de omkringliggende bjerge, ubeboede øer, de skjulte bugter, stejle klippeformationer og isolerede strande. Denne oase er ét af de allersmukkeste steder i Grækenland.
Da området mest besøges af grækerne selv og lystsejlere, så du finder her et autentisk og uspoleret Grækenland. Når du rejser hertil og væk fra byerne, hverdagen og dine gøremål, vil du mærke, hvordan åndedrættet bliver dybere og skuldrene sænker sig. Har du brug for bylivet, er du blot 5 km. fra den hyggelige havneby Sivota, hvor du kan nyde de lokale butikker, tavernaer og restauranter.
Himmel, hav og vejret
Forårets yogarejse giver dig lys og varme. Grækenland er i maj måned, som en dejlig dansk sommerdag med 25 grader, og en nattemperatur lige under 20 grader, så du får din vigtige nattesøvn.
Vi har det perfekte vejr til både yoga, udendørs aktiviteter som vandreture, sejlture til de ubeboede øer, snorkle i det krystalklare vand eller slappe af under en parasol ved vores strand eller hotellets pool. Fra hotellet kan du også nyde den storslåede udsigt ud over havet og solens gang på himlen. Solnedgang i stilhed er en magisk måde at afslutte din yogadag på.
Hotellet på din yogarejse
Vores hotel Agia Paraskevi er et hyggeligt familiedrevet hotel, som byder på ægte græsk atmosfære. Når først du selv er kommet ned i gear, vil du værdsætte det langsommere tempo. Den idylliske stemning forstærkes af udsigten ud over den uberørte natur med den lille charmerende ubeboede ø lige ud for stranden.
Du kan nyde mad og drikkevarer på hotellet, hvor morgenmaden allerede er inkluderet. Til aften kan aftales fællesspisning på hotellet, som serverer lokale vegetariske retter. Du kan også nyde at tage på restaurant ved stranden eller tage taxa til Sivota by (cirka 5 km) for større udvalg af spisesteder både til frokost eller aften. Din fordøjelse vil nyde godt af den sunde Middelhavs kost.
Niveau, træning og yogasalen
Yogarejsen er for alle niveauer, som gerne vil i dybden med deres praksis. Du kan være nybegynder eller øvet, der kræves ingen forudsætninger. Deltag i det, som du har lyst til. Se hvad ugen indeholder af Yoga, meditation og pilates.
Den smukke yogasal har et fantastisk lys. Læg din yogamåtte klar i morgenlyset, og nyd at vi starter dagen i stilhed, ofte med fokus på en forskellig kropsdel hver dag. Vi kan også være udenfor alt efter vejret. Der vil typisk være aktiviteter både morgen og eftermiddag. Yogamåtte kan gratis lånes på hotellet – se den fulde pakkelisten her.
Aktiv yogarejse, som du sammensætter
Kom i form på denne aktive ferie, hvor du udover al undervisningen har mulighed for at nyde vandreruter i området. Der arrangeres bl.a. en vandretur, som går direkte fra hotellet og gennem olivenlunde og marker til landsbyen på toppen af bjerget. Her nyder vi den storslåede udsigt. Vandreturen fører os ind i landsbyen, hvor vi holder stop ved en af de lokale tavernaer, inden vi begiver os ned mod kysten igen.
Midt på ugen har du en træningsfri eftermiddag til at tage på en længere vandretur, sejltur, snorkle eller en dag i Sivota for at opleve havnepromenade og bylivet. Mulighederne er mange, du vælger helt selv, hvad du vil deltage på – læs om ugeprogrammet med alle aktiviteterne her.
Ja tak – jeg tilmelder mig straks denne skønne yogarejse
Afrejse den 25.5 – 1.6.2026: Begrænset antal pladser
Jeg forstår det, du siger om øvelserne, selvom mine øjne er lukkede. Du giver en rigtig god instruktion, når du underviser de gode og relevante øvelser. Jeg får så meget indre ro og varme, og der er en rar, tryg og varm stemning i dine sessioner. Efter yogarejsen har jeg arbejdet videre med dine øvelser, og jeg mærker en stærk indre ro og en indre styrke. Du er den bedste yogaunderviser, jeg kender.
Beth Pape Lemee, deltager på yogarejse
Tak for en dejlig yogarejse i Grækenland. Stedet og rammerne var perfekt til en yogaferie med den smukke beliggenhed væk fra storbyer. Fokus blev derfor naturligt rettet mod “at sætte tempoet ned”, dyrke yoga, meditation og pilates, gå på opdagelse i naturen og tage en slapper ved havet eller poolen. Helle – du er en meget troværdig og tillidsskabende instruktør, og du virker ærlig og ægte i din undervisning. Det smitter af. Din instruktion samt din måde at gennemgå og fysisk vise øvelserne på går rent ind. Endelig er dine forklaringer om en sund livsstil værdifuld for helhedsoplevelsen, så endnu engang tak for en dejlig tur. Og nu har jeg været med 3 gange på dine rejser.
Tina Fogh Aagaard, Direktør og Advokat
Yoga – og pilatesrejse Ledige pladser
Afrejse mandag 25.05.2026 kl. 17:25 fra København
Hjemrejse mandag 01.06.2026 kl. 22:45 fra Grækenland
Yoga – og pilatesrejse UDSOLGT
Afrejse mandag 26.05.2025 kl. 17:30 fra København
Hjemrejse mandag 02.06.2025 kl. 22:45 fra Grækenland
Yoga – og pilatesrejse UDSOLGT
Afrejse lørdag 20.08.2022 kl. 17:35 fra København
Hjemrejse lørdag 27.08.2022 kl. 23:30 fra Grækenland
Pris fra kr. 11.990,-
Prisen er pr. person i delt dobbeltværelse inkl.:
- Cirka 20 timers undervisning og vejledning
- Underviser: Helle Lyngsgaard Johansen
- Direkte fly t/r Danmark til Grækenland
- 20 kilo bagage: 15 kilo i flyet + 5 kilo håndbagage
- Bustransfer t/r hotellet cirka 1,5 time (sidste 200 meter køres baggagen, og vi går)
- Hotel på delt dobbeltværelse
- Værelse med altan og havudsigt
- Morgenmad hver morgen fra kl. 7:30 – 10:30
- Lån af yogamåtte
- Teknisk rejsearrangør er Spies Rejser, så rejsedelen er dækket af rejsegarantifonden.
Ekstra som du kan bestille pris pr. person:
- Enkeltværelse tillæg (oplyser du ikke selv en værelseskammerat, betaler du automatisk tomsengstillæg, hvor du bor alene på dobbeltværelse): kr. 2.300,-
- Hotellet har poolbar kl. 9-22, café kl. 10-19 og restaurant med frokost kl. 13-15 og aftenbuffet kl. 18- 22. Restaurantens aftenbuffet koster omkring 22 euro pr. dag og afregnes direkte med hotellet. Det er salater og vegetarisk tilbehør, hvor der i løbet af ugen også vil blive serveret enten kylling eller fisk. Alt som du køber på hotellet afregnes i kontanter, så hæv Euro enten hjemmefra eller når du er i byen Sivota, hvor gruppen også tager på udflugt sammen. Dermed er det IKKE nødvendigt at have kontanter med hjemmefra, men du skal blot være opmærksom på, at du har brug for kontanter til afregning til hotellet.
- Rejseforsikringer kan du købe gennem dit eget forsikringsselskab, Europæiske Rejseforsikring eller når du får link til Spies rejsedelen. Teknisk rejsearrangør er Spies, så Spies er ansvarlig vedr. rejsedelen.
- På hver rejse er der 1-2 ledsager pladser, men kontakt Mere Sundhed for muligheden. En ledsager deltager ikke i det fysiske program. Fratræk kr. 1.800,- fra ledsagers pris, men det kræver en rabatkode, så kontakt Mere Sundhed.
Skatter og afgifter: De græske myndigheder opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in. Skattesatsen er 7 euro pr. værelse pr. nat.
Tilmelding til yogarejse
Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet, hvor der kun er et begrænset antal pladser, for at alle kan få personlig og optimal undervisning. Det er IKKE muligt at bo på delt dobbeltværelse med mindre du selv oplyser navn på en værelseskammerat ved tilmeldingen.
Vi er omkring 20 deltagere på en yogarejse i alle aldre (fra 18-80 år) og af begge køn. Der er både personer som rejser alene, og personer som rejser med en partner (ægtefælle, kollega, ven eller familie).
Ja tak – jeg vil nyde yoga og pilates på yogarejsen
Afrejse den 25.5 – 1.6.2026: Begrænset antal pladser
Når du har købt din kursusdel med yoga, pilates og meditation fra Mere Sundhed på denne hjemmeside, vil du automatisk modtage en mail med link til bestilling af rejsedelen hos Spies (men betaling af rejsedelen sker først i 2026). Dermed er det 2 forskellige udbydere, som udgør denne rejse.
Netop hjemkommet fra skønneste yoga ferie. Dette var mit første rigtige møde med yoga og at rejse ‘alene’ på yogaferie. Jeg kan kun sige, at det er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv. Helle guider en, og har flere valgmuligheder til de fleste øvelser, afhængig af smidighed, styrke og svagheder. Jeg har følt mig så veltilpas, og i kyndige og kærlige hænder. Jeg skal helt sikkert afsted igen. Det her bliver man afhængig af.
Kristina Joy Nørvig
Helle er meget kompetent og forstår helheden i sin undervisnings form. Der er både det fysiske, men også det spirituelle. Hun er inddragende og får alle til at føle sig velkomne. Kan varmt anbefales. 10 stjerner herfra.
Charlotte Dinnie Jensen
Pris for hele pakken er kr. 11.990,-
Faktura 1 fra Mere Sundhed: kr. 4.995,- betales for kursus velværedelen. Faktura 1 betaler du ved tilmelding på dette website.
Faktura 2 fra Spies: kr. 6.995,- betales for rejsedelen (excl. diverse selvvalgte tillæg). Faktura 2 betales i 2 rater, hvor du automatisk får tilsendt link til tilmelding af rejsedelen hos Spies i starten af januar i 2026. Faktura 2 betales direkte til Spies. Depositum på kr. 1.500,- og restbeløbet senest 8 uger før afrejse.
Ja tak – jeg glæder mig til sol og varme i Grækenland
Afrejse den 25.5 – 1.6.2026: Begrænset antal pladser
Bindende tilmelding, rejseselskab og rejsegarantifonden
I henhold til loven om pakkerejser og Rejsegarantifondens regler, består velværerejsen af ydelser fra to forskellige udbydere:
FAKTURA 1 er kursusundervisningsdelen fra sundhedsvirksomheden Mere Sundhed. Kurset er bindende tilmelding og kan således ikke betales tilbage. Faktura 1 betales med kreditkort på dette website, se handelsbetingelser for Mere Sundhed her. Ønsker du at tegne en forsikring for kursusgebyret sker det for egen regning. Skulle du blive syg eller kan du ikke deltage, er du velkommen til at give din kursusplads til en anden, som du selv finder. Træning og anden aktivitet udføres på eget ansvar. Ved tvivlsspørgsmål om din helbredstilstand så rådfør dig med egen læge. Mere Sundhed er medlem af rejsegarantifonden. Dermed dækker Rejsegarantifonden for din betaling af faktura 1 med kursusgebyr i tilfælde af virksomhedens konkurs.
FAKTURA 2 er ophold, fly og transfer som faktureres af Rejseselskabet Spies. Faktura 2 betales i 2 rater, som betales direkte til Spies. Rejseselskabet Spies er medlem af rejsegarantifonden. Dermed dækker Rejsegarantifonden for din betaling af faktura 2 med hotel, fly og transfer i tilfælde af rejseselskabets konkurs. I øvrigt gælder Spies handelsbetingelser for rejsedelen.
Hvis du har overvejet, men har spørgsmål…?
Giv Helle Lyngsgaard Johansen et ring på 28 69 19 55 og spørg om det, du er i tvivl om. Du kan også skrive en mail ved at kontakte mig her.
Vi glæder os til en skøn oplevelse for krop og sjæl i de smukkeste omgivelser i Grækenland. Nyd også at du kan trække dig tilbage på din altan og nyde en stille stund.
Covid-19 garanti
Rejserne afholdes, såfremt det er muligt at rejse på lovlig vis, og vi overholder naturligvis alle corona-restriktioner.
Hvis ikke kurset kan afholdes på grund af corona, vil du naturligvis ikke miste dine penge. Du kan flytte din tilmelding til en ny dato eller tilgodebevis i 2 år vedr. kursusgebyret hos Mere Sundhed (Faktura 1). For Faktura 2 (ophold, fly og transfer) med Rejseselskabet Spies, henvises til Spies’ handelsbetingelser, hvor Spies kan enten flytte din rejse, eller du modtager dine penge retur indenfor 7 dage. Rejsedelen med Spies er en pakkerejse, så denne del er også dækket af rejsegarantifonden.







