Yogaretreat Fyn

Meditation-HelleLyngsgaardJohansen

Yogaweekend : 3 yogadage på Fyn

Giv dig selv en gave med 3 skønne yogadage for krop & sind. I hjertet af Danmark i det sydfynske øhav bor vi midt i naturen, hvor du vil opleve både yoga, meditation og gåture. Vi vil hele weekenden have fokus på din krop og dit velvære.

På yogaretreatet lærer du sunde vaner med Hatha yoga og meditation, der øger din smidighed, styrker kroppen og fylder dig med ny energi. De klassiske yogastillinger stimulerer de indre organer og understøtter en sund kropsfunktion. Jeg guider dig med fokus på korrekte, anatomiske linjer, så du kan frigøre spændinger og løsne op for stivhed i kroppen.

Havet forstærker din ro

Vores Hotel Faaborg Fjord har en unik placering lige ved stranden, havet og skoven, som helt naturligt vil sætte dig ned i gear.

Vi dyrker yoga, meditation, åndedrætsøvelser og nyder oplevelser i naturen som redskab til at udrense kroppen, slippe spændinger, bekæmpe stress, øge dit velvære og din sundhed.

Du vil opleve at både tankemylder og spændinger i kroppen forsvinder, som dug for solen. Du får ro. Du får stilhed. Du finder hjem.

Faaborg byder på idyl og atmosfære

Lørdag kan du nyde en 5 km lang gåtur til en af Danmarks hyggeligste købstæder med brostensbelagte gader, gamle huse og et charmerende handelsliv. Oplev Faaborgs stemningsfulde stræder, specialbutikker, caféer og restauranter, hvor du nyde en frokost ved torvet med den ikoniske Ymerbrønd.

Har du brug for hvile, kan du i stedet blive på hotellet og spise frokost. Forkæl dig selv ved at tilkøbe 4 timers i Spa & Wellness. Hotellets Spa & Wellness området binder ude og inde sammen på en naturlig måde, så du får naturen helt tæt på.

Yogaretreat Danmark skoven

Vores naturområde

Området er ren helse for krop, sind og sjæl midt i naturen, hvor der er smukt og stille. Det giver os den perfekte ramme til fordybelse i yogaen og i nuet, så du kan glemme alt om en stresset hverdag.

Direkte fra hotellet finder du badebroen, hvor du kan nyde havets bølger enten fra land eller til vands. Fra Faaborg kan du følge Øhavsstien, som er 220 km og en af Danmarks længste vandreruter. Du kan også sejle til de omkringliggende øer i det Sydfynske øhav, tage en cykeltur i området eller nyde en vandretur i Svanninge Bakker også kaldet “De Fynske Alper”.

Hotellet på yogaretreat

Vores hotel har en panoramaudsigt ud over havet. Denne unikke beliggenhed giver os mulighed for at vandre langs stranden og tage en dukkert i havet fra badebroen. På alle værelser har du egen altan eller terrasse, så blot luk døren op og nyd en varm kop kaffe/te eller et glas vin under åben himmel.

På hotellet findes restaurant og en stor udendørs terrasse med udsigt ud over havet. Vi får serveret en skøn morgenmadsbuffet og 2-retters aftenmenu, som er inkluderet i prisen. Køkkenet har stor respekt for årstidens råvarer, og allerhelst fra det fynske spisekammer.

Yogaretreat Danmark

Niveau – træningen

Yogaretreatet er for alle niveauer, både begyndere og øvede, som gerne vil i dybden med deres yogapraksis.  Træningen består af Hatha Yoga, Hatha Flow, Meditation, Åndedrætsøvelser og Mindful vandreture i naturen. Medbring gode sko til udendørs vandreture, din yogamåtte og skønne bolde til yoga – se pakkelisten her, som også fremsendes inden afrejse.

Det er helt op til dig, hvilke aktiviteter, du vil deltage i. Du sammensætter selv en velvære weekend lige efter din smag. I bonus får du én uges adgang til 3 online yogavideoer, så du kan nyde online yoga fra dit hotelværelse og i dagene efter dit retreat for at tage roen med hjem.

Weekend program*

Fredag Dag 1
Fra kl. 15:00 Check ind på hotellet
Kl. 16:15 – 17:45 Hatha Yoga, åndedrætsøvelser, meditation og afspænding
Kl. 18:45 – 20:15 Fælles middag med 2 retters-menu på hotellets restaurant
Kl. 20:15 – 21:00 Mindful aften vandretur i naturen
Fra kl. 21:00 Online bonusvideo nr. 1 “Blid aftenyoga inden sengetid” på dit værelse/Mulighed for 4 timers adgang til Spa & Wellness*

Lørdag Dag 2
For de morgenfriske: En kold dukkert i havet fra hotellets badebro
Kl. 7:45 – 9:15 Hatha Yoga, åndedrætsøvelser og meditation
Kl. 9:15 – 10:30 Morgenbuffet på hotellets restaurant
Kl. 10:30- 16:00 Egen tid: Nyd en gåtur til Faaborg ved frokosttid eller tag på en længere vandretur på Øhavsstien. Du kan også slappe af på hotellet med en bog eller nyde dine online bonusvideoer nr. 2 Yoga for krop & sind eller nr. 3 med en skøn ansigtsyoga. En anden mulighed er 4 timers adgang til Spa & Wellness til specialpris*
Kl. 16:15- 17:45 Hatha Yoga, åndedrætsøvelser, meditation og afspænding
Kl. 19:00 – 21:00 Fælles middag med 2 retters-menu inkl. kaffe/te og sødt på hotellets restaurant
Fra kl. 21:00 Online bonusvideo nr. 1 “Blid aftenyoga inden sengetid” på dit værelse/Mulighed for 4 timers adgang til Spa & Wellness*

Søndag Dag 3
For de morgenfriske: En dukkert i havet fra hotellets badebro
Kl. 7:45 – 9:15 Hatha Yoga, åndedrætsøvelser og meditation
Kl. 9:15 – 10:15 Morgenbuffet på hotellets restaurant
Senest kl. 10:30 Check ud af hotellet.
Kl. 10:30- 11:00 Meditation i naturen.
Kl. 11:00- 12:00 Blid Hatha Yoga, åndedrætsøvelser, meditation og afspænding. Fælles afrunding på yogaweekend – hvordan tager du roen med dig?
Fra kl. 12:00 Mulighed for 4 timers adgang til Spa & Wellness*

* Foreløbigt program, der tages forbehold for ændringer. Endeligt program modtages 1 uges tid før afrejse. Mulighed for at booke én adgang til Spa & Wellness af 4 timers varighed til specialpris på kr. 200 under dit ophold. 

Alle yogaretreats er udsolgt

Vil du skrives op til nye yogaretreats i 2025, kan du komme på gratis forhåndstilmelding? Du får besked, så snart der åbnes for endelig tilmelding, hvormed du er sikret en plads på holdet til september 2025.

JA TAK – jeg vil gratis forhåndstilmeldes

Yogaretreats med Mere Sundhed
FORHÅNDSTILMELDING

 

Faaborg den 21. – 23. november: Forhåndstilmeld

Ankomst fredag 19. september 2025 kl. 15:00
Afrejse søndag 21. september 2025 kl. 12:00

Faaborg den 9. – 11. september: Udsolgt

Ankomst fredag 16. september 2022 kl. 15:00
Afrejse søndag 18. september 2022 kl. 13:00

Svendborg den 18. – 20. november: Udsolgt

Ankomst fredag 18. november 2022 kl. 15:00
Afrejse søndag 20. november 2022 kl. 13:00

Pris fra kr. 4.500,-

Spar kr. 200,- ved tilmelding inden 1. april. Herefter er prisen fra kr. 4.700,-
Prisen er pr. person i delt dobbeltværelse inkl.:

  • 3 dages undervisning med yoga, mindfulness og meditation – og mulighed for vandreture
  • Adgang til online undervisning i en uge
  • Underviser: Helle Lyngsgaard Johansen
  • Havbad fra badebroen lige ved hotellet
  • Hotelophold på delt dobbelt værelse
  • Nyd terrasse/altan på dit hotelværelse
  • Morgenmadsbuffet lørdag og søndag
  • Drikkevarer til morgenmad (kaffe, te, juice og vand) lørdag og søndag
  • 2-retters aftenmenu fredag inkl. isvand (eksl. andre drikkevarer)
  • 2-retters aftenmenu lørdag inkl. isvand og kaffe/te med sødt (eksl. andre drikkevarer)
  • Bonus: Adgang til online yogaprogrammer, som du kan træne efter i én hel uge, så du kan nyde yogaen online og tage roen med hjem.

Ekstra som du kan bestille pris pr. person:

  • Enkeltværelsestillæg: kr. 698,- (har du ikke en værelseskammerat, betaler du automatisk tillæg for at bo alene)
  • 4 timers adgang til Spa & Wellness til en specialpris på kr. 200, som bookes ved ankomst til hotellet.
  • Speciel mad og vegetarmad skal bestilles ved tilmelding.
  • Frokost for egen regning (muligt at spise i hotellets restaurant)
  • På yogaretreatet er der 1-2 ledsager pladser, men kontakt Mere Sundhed for at høre, om der er  nogen “ledsager” pladser tilbage. En ledsager deltager ikke i yogaprogrammet, men deltager i fælles middagene og kan deltage på vandreturene. Fratræk kr. 1.000,- fra ledsagers pris, men det kræver en rabatkode fra Mere Sundhed så kontakt Mere Sundhed for muligheden.

Tilmelding til yogaretreat Udsolgt

Tilmelding sker efter først til mølle princippet, så det anbefales altid at tilmelde sig hurtigt muligt. Der er kun er et begrænset antal pladser, for at alle kan få personlig og optimal undervisning. Vælger du at tilmelde dig alene, vil du automatisk betale for enkeltværelse (tomsengstillæg), så du bor alene. Det er IKKE muligt at bo på delt dobbeltværelse, med mindre du selv oplyser navn på en værelseskammerat ved tilmeldingen.

Vi er omkring 20 deltagere i alle aldre (fra 18-80 år) og af begge køn. Der er både personer, som rejser alene, og personer som rejser med en partner (ægtefælle, kollega, ven eller familie).

Når du har tilmeldt dig på hjemmesiden, har du automatisk booket et hotelværelse med halvpension (morgenmad og 2-retters aftenmenu). Det er 2 forskellige udbydere Mere Sundhed og Hotel Faaborg Fjord, som udgør dette yogaophold, og betalingen opdeles i 2 faktura.

Nye Yogaretreats med Mere Sundhed
FORHÅNDSTILMELDING

 

Priser for pakken fra kr. 4.500,-

Faktura 1: Depositum kr. 2.487,- betales ved tilmelding på denne hjemmeside. Spar kr. 200,- ved tilmelding senest den 1. april 2025, herefter er prisen kr. 2.687,-

Faktura 2: Restbetaling kr. 2.013,- for delt dobbeltværelse/ kr. 2.711,- for enkeltværelse. Faktura 2 modtages automatisk med et betalingslink cirka 4 måneder før afholdelse af yogaretreatet.

Bindende tilmelding og betaling

Dette yogaretreat består af ydelser fra to forskellige udbydere.

Faktura 1 er dit depositum, som er med bindende tilmelding og kan således ikke betales tilbage eller byttes til andre kurser/gavebevis.  Faktura 1 betales med kreditkort på denne hjemmeside, se handelsbetingelser for Mere Sundhed her.  Ønsker du at tegne en forsikring for kursusgebyret sker det for egen regning. Skulle du blive syg eller kan du ikke deltage, er du velkommen til at give din kursusplads til en anden, som du selv finder. Træning og anden aktivitet udføres på eget ansvar. Ved tvivlsspørgsmål om din helbredstilstand så rådfør dig med egen læge.

Faktura 2 er restbetaling for yogaretreatet, hvor du har valgt enten at bo på delt dobbeltværelse eller enkeltværelse (har du ikke en værelseskammerat, betaler du automatisk tillæg for at bo alene). Du modtager betalingslink til restbetalingen cirka 4 måneder før afholdelse. Opholdet er en gruppebestilling med bindende tilmelding og kan således ikke afbestilles. Ønsker du at tegne en forsikring for opholdet, sker det for egen regning. Skulle du blive syg eller kan du ikke deltage, er du velkommen til at give dit ophold til en anden, som du selv finder.

Nye Yogaretreats med Mere Sundhed
FORHÅNDSTILMELDING

Hvis du har overvejet yoga weekend, men har spørgsmål…?

Giv Helle Lyngsgaard Johansen et ring på 28 69 19 55 og spørg om det, du er i tvivl om. Du kan også skrive en mail ved at kontakte mig her.

>> Scroll op på siden for at tilmelde dig >>

 

De sidste 5 yogaretreats var fuldt booket, så tilmeld dig hurtigst muligt, hvis du vil sikre dig en plads. 

Vi glæder os til en skøn oplevelse for krop og sjæl i det smukke fynske øhav med skoven som nabo.

Yogaretreat Danmark- vandretur

Hvad hvis yogaretreatet ikke kan afholdes pga corona?

Deltagerantallet, tidsplanen og indholdet vil kunne blive ændret, hvis der skulle komme corona restriktioner, så alle regler overholdes. Såfremt restriktionerne betyder at yogaretreatet ikke kan afholdes på den oprindelig data, så gælder der for Faktura 1 (kursusundervisningsdelen) de almindelige handelsbetingelser for Mere Sundhed, som lyder:

Ved force majeure (f.eks. krig, terror, epidemier, naturkatastrofer) hvor et kursus i Danmark eller i udlandet ikke kan afholdes på den anviste dato, forbeholdes ret til at kurset afholdes på en senere dato. Alle deltagere får direkte besked, hvis der sker ændringer. Ved force majeure mister ingen deres kursusgebyr, kurset bliver blot afholdt på en senere dato, hvor Mere Sundhed sørger for at både Faktura 1 og Faktura 2 flyttes til den nye dato.

Helt specielt hvis det er corona restriktioner tilbyder Mere Sundhed, at du kan flytte til en senere dato eller modtage et tilgodebevis for kursusdelen (Faktura 1). Tilgodebevis er gældende i 2 år. For Faktura 2 kan du flytte til senere dato eller modtage pengene retur/tilgodehavende. Dermed har du corona garanti på, at du ikke mister dine penge hverken vedr. Faktura 1 eller Faktura 2.