Madeira yogarejse

yogarejse-pool-spahotel-Madeira

Madeira yogarejse på spa-hotel

Bo på et smukt spa-hotel med sol og varme, mens du fordyber dig i yoga, meditation og pilates. På Madeira yogarejsen tager vi afsted til varmen, mens det er vinter i Danmark. Vi har fokus på din kropsbevidsthed i Hatha Yoga, og med Pilates får du styrket mave og ryg.

Meditation og Mindfulness på yogaferien
Udover den fysiske træning så arbejder vi med åndedrætsøvelser og mindfulnessmetoder, som gør det muligt at frigøre muskelspændinger og stress. Du finder ro og indre fred.  Nyd også detox-effekten på krop og sind i hotellets skønne spa-afdeling.

Pilatesrejse-View-banan-Madeira

Madeira

Madeira er en smuk grøn ø i det nordlige Atlanterhav ca. 900 km fra det Portugisiske fastland og ca. 600 km fra Marokkos kyst. Her er et vidunderligt subtropisk klima på grund af Golfstrømmen med cirka 20 grader i januar måned. Her er både imponerende dale og bjerge, hvor plantelivet og bananerne florerer i overflod op mod den blå himmel og det blå Atlanterhav.

Øen er et sandt paradis grøn og frodig, hvor du finder fred og ro langt væk fra hverdagens stress og jag. Vores base er et smukt spa-hotel, som ligger som en oase på en klippetop, hvor vi har den bedste beliggenhed til fordybelse og velvære.

levada-vandrerejse-Madeira

Byen “Ponta Do Sol”

Vores tilholdssted er Ponta do Sol, som er en lille by på toppen af en klippe. Ponta do Sol betyder “Solpunktet”, og her kan du følge solen, fra den står op, til den langsomt forsvinder bag horisonten.

Atmosfæren i byen er rolig og afslappet med små, hyggelige gader og nogle gode restauranter helt nede ved vandet. Ponta do Sol er en af de fredeligste strande på hele sydkysten, så der er stor chance for, at vi har standen og byen helt for os selv. Fra Ponta do Sol finder du en af de smukkeste levadavandringer, så du kan krydre din yogarejse med vandreture i naturen.

hotellet_modBjergene

Hotellet på din yogarejse

Vi bor på spa-hotellet ESTALAGEM Do Sol beliggende højt på toppen af klippen med en fantastisk udsigt. Det er et flot 4-stjernet designhotel.

Værelserne har balkon/terrasse med glasvinduer fra gulv til luft, så du får omgivelserne med naturen, himlen og havet ind i værelset.  Hver morgen efter morgentræning bliver du forkælet med en sund lækker morgenbuffet, som er inkluderet.

yogamat-pilatesrejse-Madeira

Niveau – træningen

Rejsen er for alle niveauer af yoga og pilates, både begyndere og øvede, som gerne vil i dybden med deres praksis. Der kræves ingen forudsætninger for at deltage i undervisningen, så du deltager i det, du har lyst til.

Det smukke yogalokale, som findes på Spa-hotellet Estalagem, har vinduer fra gulv til loft, så du får et fantastisk lys, mens du fordyber dig i træningen. Vi starter altid træningen i stilhed om morgenen, ofte med fokus på elementer fra chakra systemet. Der vil typisk være aktiviteter både morgen og eftermiddag. Se hvad ugen indeholder af Yoga, meditation, pilates og mulighed for vandreture og spa-oplevelser. Husk din yogamåtte – se den fulde pakkelisten her.

spa-wellnessrejse-Madeira

Spa-hotel, detox og velvære

Du kan frit benytte spa-hotellet Estalagem’s udendørs infinity pool, udendørs jacuzzi, indendørspool samt sauna og dampbad. Du kan nyde udsigten fra toppen af klippen ud over Atlanterhavet, mens du sidder i det opvarmede udendørs jacuzzi eller svømmer i udendørs- eller indendørspoolen.

Deltag på detox- og spadag med Mere Sundhed, hvor du mærker den gavnlige og udrensende effekt spa-oplevelserne har krop og sind. Du kommer til at slappe helt af. Som en ekstra forkælelse kan du mod betaling hele ugen få spa-behandlinger og massage via hotellet.

Alle Madeira yogarejser udsolgt

JA TAK – jeg vil på venteliste/forhåndstilmeldes næste yogarejse
VENTELISTE YOGAREJSE

 

Uge 4, 2025 Yoga – og pilatesrejse: Udsolgt 

Afrejse KBH lufthavn 20. januar 2025 kl. 8:00 (ankomst kl. 11:40 Madeira)
Hjemrejse Madeira 27. januar 2025 kl. 13:00 (ankomst kl. 18:45 KBH)

Uge 4, 2024 Yoga – og pilatesrejse: Udsolgt

Afrejse KBH lufthavn 22. januar 2024 kl. 8:00 (ankomst kl. 11:40 Madeira)
Hjemrejse Madeira 29. januar 2024 kl. 13:00 (ankomst kl. 18:45 KBH)

Uge 4, 2023 Yoga – og pilatesrejse: Udsolgt

Afrejse KBH lufthavn 23. januar 2023 kl. 8:00 (ankomst kl. 11:40 Madeira)
Hjemrejse Madeira 30. januar 2022 kl. 13:00 (ankomst kl. 18:45 KBH)

Uge 5, 2023 Yoga- og pilatesrejse: Udsolgt

Afrejse KBH lufthavn 30. januar 2023 kl. 8:00 (ankomst kl. 11:40 Madeira)
Hjemrejse Madeira 6. februar 2023 kl. 13:00 (ankomst kl. 18:45 KBH)

 

Priser for pakken fra kr. 11.595,-

SPAR kr. 300,- ved tilmelding inden 1. november 2024. Derefter er prisen fra kr. 11.895,-

Prisen er pr. person i delt dobbelt standardværelse inkl.:

  • Cirka 20 timers undervisning, vejledning og workshop/foredrag
  • Flybillet t/r København/Madeira
  • 15 kg bagage samt 5 kg håndbagage
  • Mad på flyet samt kaffe/the
  • Transport til og fra hotellet på Madeira
  • Delt dobbeltværelse på 4-stjernet hotel med udsigt mod haven
  • Alle værelser indeholder: balkon/terrasse, aircondition, køleskab, elkedel (inkl. te og kaffe), hårtørrer, badetøfler, badekåbe og poolhåndklæde
  • Fri adgang til Spa-afdeling under hele dit ophold
  • Lækker og sund morgenmadsbuffet hver morgen
  • Teknisk rejsearrangør er Spies Rejser, så rejsedelen er dækket af rejsegarantifonden.

Ekstra som du kan bestille pris pr. person:

  • Enkeltværelsestillæg: kr. 2.700,- (har du ikke en værelseskammerat, betaler du automatisk tillæg for at bo alene på dobbeltværelse)
  • Havudsigt (begrænset antal, så først-til-mølle): kr. 1.200,- pr. værelse/600,- pr. person
  • Halvpension, som er 3-retters aftenmenu udover morgenmadsbuffet: kr. 1.780,-
  • Mulighed for tilkøb af vandreture
  • Rejseforsikring kan du købe gennem Spies, dit eget forsikringsselskab eller Europæiske Rejseforsikring. Bemærk at teknisk rejsearrangør er Spies, så rejsedelen er dækket af rejsegarantifonden.
  • På hver rejse er der 1-2 ledsager pladser, men kontakt Mere Sundhed for muligheden. En ledsager deltager ikke i det fysiske yogaprogram, men kan deltage i fællesskabet med middage, vandreture, byture og spa. Fratræk kr 2.000,- fra ledsagers pris, men det kræver en rabatkode, så kontakt Mere Sundhed.

Skal du vælge halvpension? Ved halvpension skal du ikke hver aften tage stilling til, om du skal spise ude i byen, men omvendt er du bundet af at spise middag på hotellet. For dem som ikke har bestilt halvpension, vælger gruppen typisk at mødes kl. 19:15 og spise sammen på restaurant. Om du skal vælge halvpension eller ej, kan Mere Sundhed ikke tage stilling til på dine vegne. Den første aften arrangerer Mere Sundhed fælles middag, for dem som har lyst, så lærer du også de andre på rejsen at kende.

Ja tak – jeg vil forkæles og nyde en yogarejse

Yogarejse 20. – 27. januar 2025: Udsolgt 
TILMELD MADEIRA

 

Forhåndstilmeld næste rejse

JA TAK – jeg vil på venteliste/forhåndstilmeldes næste yogarejse
FORHÅNDSTILMELD REJSE

 

Jeg har rost både dig og yogarejsen til Madeira til skyerne, efter jeg er kommet hjem. Du er en super dygtig, kompetent og struktureret underviser. Din morgenyoga er noget af det skønneste at stå op til.

Selve Spa-hotellet er fantastisk. Et af de bedste jeg nogen side har boet på! Faciliteterne er i top. Dejligt at vi havde en spa-dag med hele gruppen, og at der var gratis adgang til spa-afdelingen hele ugen, som jeg også benyttede flittigt. Ponta do Sol er en sød lille by, og byen er også stor nok til, at man kan spise et nyt sted hver dag. Det var super med vandreturene i dit program, så skulle man ikke tage stilling til noget som helst. TAK, jeg nød hvert eneste skridt.

Programmet er fastlagt fuldstændigt perfekt med din undervisning af yoga, pilates, meditation og vandreture, og så er der samtidig tid til at tage på bytur, slappe af, gå en tur, læse, gå i spa og poolen osv.

Jeg vil til enhver tid anbefale din yogarejse til andre og ikke mindst at rejse med dig, som underviser. En dejlig dejlig pragtfuld yogaferie……Åhhh, jeg drømmer mig tilbage.
Anka Lalatovic, Daglig leder/bogholder

 

Tilmelding

Tilmelding sker efter først til mølle princippet, så det kan anbefales at tilmelde sig hurtigt, idet rejserne ofte bliver hurtigt udsolgt. Der er kun er et begrænset antal pladser for at alle kan få personlig og optimal undervisning. Bemærk venligst at hvis du rejser alene, betaler du for tillæg for at bo alene på et dobbeltværelse. Det er IKKE muligt at bo på delt dobbeltværelse med mindre du selv oplyser navn på en værelseskammerat ved tilmeldingen.

Vi er omkring 20 deltagere på en velværerejse i alle aldre (typisk fra 25-75 år) og af begge køn. Der er både personer som rejser alene, og personer som rejser med en partner (ægtefælle, kollega, ven eller familie). Alle er velkomne i gruppen.

Når du har købt din kursusdel med yoga, pilates og meditation fra Mere Sundhed på denne hjemmeside, vil du modtage en mail med link til bestilling af rejsedelen hos Spies. Dermed er det 2 forskellige udbydere, som udgør denne rejse.

Ja tak – jeg vil deltage på skøn yogaferie

Yogarejse 20. – 27. januar 2025: Udsolgt 
TILMELD MADEIRA

 

Priser for pakken fra kr. 11.595,-

SPAR kr. 300,- ved tilmelding inden 1. november 2024. Derefter er prisen fra 11.895,- Det er 2 forskellige udbydere, som udgør denne rejse.

Faktura 1 fra Mere Sundhed: kr. 3.700,- for kursusdelen ved tilmelding senest kl. 23:59 den 1. november 2024. Derefter er prisen kr. 4.000,-. Faktura 1 betaler du ved tilmelding på dette website.
Faktura 2 fra Spies: kr. 7.895,- for ESATAGEM for rejsedelen (excl. diverse selvvalgte tillæg). Depositum på kr. 1.500,- hvor du automatisk får tilsendt link indenfor 8 dage til tilmelding af rejsedelen hos Spies. Faktura 2 betales direkte til Spies både depositum og restbeløbet senest 8 uger før afrejse.

 

Bindende tilmelding, rejseselskab og rejsegarantifonden

I henhold til loven om pakkerejser og Rejsegarantifondens regler, består Madeira Yogarejsen af ydelser fra to forskellige udbydere:

FAKTURA 1 er kursusundervisningsdelen fra sundhedsvirksomheden Mere Sundhed. Kurset er bindende tilmelding og kan således ikke betales tilbage. Faktura 1 betales med kreditkort på dette website, se handelsbetingelser for Mere Sundhed her.  Ønsker du at tegne en forsikring for kursusgebyret sker det for egen regning. Skulle du blive syg eller kan du ikke deltage, er du velkommen til at give din kursusplads til en anden, som du selv finder. Træning og anden aktivitet udføres på eget ansvar. Ved tvivlsspørgsmål om din helbredstilstand så rådfør dig med egen læge.

FAKTURA 2 er ophold, fly og transfer som faktureres af Rejseselskabet Spies. Faktura 2 betales, når du modtager din bestilling hos Spies. Rejseselskabet Spies er medlem af rejsegarantifonden. Dermed dækker Rejsegarantifonden for din betaling af faktura 2 med hotel, fly og transfer i tilfælde af rejseselskabets konkurs.

Jeg synes på alle måder, at dit koncept på Madeira er perfekt. Både at holde ferie, forkæle sig selv og alligevel med et touch af læring og mulighed for at anvende det hjemme efter ferien. Jeg har tidligere forsøgt yoga hjemme, men nogle undervisere er mere interesseret i selv at lave øvelserne, og jeg mister modet, men sådan er det ikke med din undervisning. ALLE kan deltage uanset niveau, virkelig godt.

For mit vedkommende betyder det også meget at kunne rejse alene, men alligevel være en del af en gruppe. Jeg synes, at din wellness dag med spa-oplevelser på hotellet var perfekt og med til at ryste os sammen. Dejligt at opleve søde friske kvinder med hver deres historie. For mig har det været en perfekt ferie på Madeira, jeg har bare nydt det hele.
Lizet Jorck, Sygeplejerske

 

Hvad hvis yogarejsen ikke kan afholdes pga corona?

Du får Covid-19 garanti. Rejserne afholdes, såfremt det er muligt at rejse på lovlig vis, og vi overholder naturligvis alle corona-restriktioner.

Hvis ikke kurset kan afholdes på grund af corona, vil du naturligvis ikke miste dine penge. Du kan flytte din tilmelding til en ny dato eller modtage tilgodebevis i 2 år vedr. kursusgebyret hos Mere Sundhed (Faktura 1). Vedr. rejsedelen med Spies (Faktura 2) vil du modtage alle pengene retur inden 7 dage, eller du kan flytte din tilmelding til en ny dato. Rejsedelen med Spies er en pakkerejse, så denne del er dækket af rejsegarantifonden. Hvis du selv ønsker at afbestille yogarejsen, så gælder de normale regler for afbestilling, som du kan læse under handelsbetingelser her.

Hvis du har overvejet, men har spørgsmål…?

Giv Helle Lyngsgaard Johansen et ring på 28 69 19 55 og spørg om det, du er i tvivl om. Du kan også skrive en mail ved at kontakte mig her.

Glæd dig til en skøn oplevelse for krop og sjæl på Madeira. Vores infinity pool har den smukkeste udsigt ud over Atlanterhavet.  Her kan du slappe helt af og nyde varmen, mens det er vinter i Danmark.

yogarejse-pool-spahotel-Madeira