Korsika yogarejse

Yogarejse-Korsika-Helle

Korsika yogarejse med velvære og fordybelse

Hold yogaferie hvor du fordyber dig i yoga, meditation og pilates. Der er undervisning flere timer hver dag – og ofte udenfor på standen ved solopgang, så du får energi fra naturen. Du vil opleve dyb indre fred og ro. En aktiv ferie med en sund livsstil, hvor tiden nærmest står stille på denne smukke autentiske Sydfranske ø midt i det varme Middelhav.

Træning og mindfulness
Udover den fysiske træning på yogarejsen så arbejder vi med åndedrætsøvelser og mindfulnessmetoder, som gør det muligt at frigøre spændinger og frustrationer, som ellers kan hobe sig op i kroppen som følge af en travl og til tider stresset hverdag. Skuldrene sænker sig helt naturligt.

yogarejse-natur-Korsika

Korsika

Korsika er Middelhavets fjerde største ø og ligger sydøst for det franske fastland. Franskmændene selv, kalder den Ile de Beauté — skønhedens ø. Det kan man godt forstå, når man rejser til Korsika, som er grøn og frodig omkranset af azurblåt vand. Samtidig finder du 20 bjergtoppe på over 2000 meter beklædt med små hyggelige bjergbyer fra middelalderen.

På yogarejserne vil der være rig mulighed at udforske flere af disse smukke bjergbyer enten på egen hånd eller du kan deltage på vandreture, så du oplever flere bjergbyer og naturskønne Korsika. Hotellet arrangerer også mod betaling sejlture og busture rundt på øen.

Solnedgang-pilatesrejse-Korsika

Byen “Ile Rousse”

Vores tilholdssted vil være Ile Rousse, som er en mindre ægte, idyllisk og uberørt by. Ile Rousse har fået sit navn efter den røde klippehalvø, som ligger i havet ved byen. Det er en skøn tur at gå op til fyret på toppen af halvøen og opleve den storslåede udsigt med den orangerøde solnedgang.

I flere århundreder har livet gået sin stille gang i Ile Rousse, og alligevel findes alt, hvad man behøver som strande, restauranter, caféer, butikker, petangbane, lokalt liv og det daglige torvemarked. Du kan allerede nu begynde at glæde dig til en uge med ro, fordybelse og den helt specielle atmosfære i en Korsikansk kystby.

Hotel-pool-Korsika

Hotellet på din Korsika yogarejse

Hotel Napoléon Bonaparte, som vi bor på, er et 3-stjernet hotel. Værelserne er store, og alle har aircondition og TV. Hotellet har en dejlig pool på 25 meter og er desuden centralt placeret, så der er cirka 75 meter til både strand, torvet og de omkring liggende restauranter.

Der bliver serveret både sund morgenmadsbuffet og 3-retters aftenmenu med stor salatbuffet i 6 dage, begge måltider er inkluderet i prisen, hvor vi spiser i gruppen på hotellets restaurant. Alt efter ankomst tidspunkt vil der den første aften arrangeres fælles middag på en af byens lokale restauranter for dem, som har lyst.

yogarejse-morgenstrand

Niveau – træningen

Rejserne er for alle niveauer, både begyndere og øvede, som gerne vil i dybden med deres praksis. Sværhedsgraden bygges op i undervisningen i løbet af ugen, så alle kan være med – og alle bliver udfordret på deres eget niveau. Træningen består af Hatha Yoga, Hatha Flow, Pilates, Yogilates, Meditation og Mindfulness øvelser, læs mere om ugeprogram her.

Glæd dig til morgentræningen, hvor vi ofte er på den smukke strand ved byen. At se solen stå op og mærke byen vågne, mens du dyrker yoga og meditation er intet mindre end fantastisk.

Vi træner under åben himmel

Vi træner udenfor under åben himmel, som giver et ekstra boost af energi til krop og sind. Du vil nyde træningen enten på stranden, ved havet eller andre steder udenfor. Pak tøj efter lag-på-lag princippet, så bliver du aldrig for kold eller varm og husk også dit yogaudstyr – se den fulde pakkelisten her.

Når vi nyder undervisning indenfor vil det være meditation, åndedrætsøvelser og teori, da yogalokalet er af mindre størrelse. Elsker du at vandre, så skal du ikke langt fra hotellet for at kunne gå på smukke vandreruter og opleve smukke Korsika til fods.

Alle Korsika yogarejserne er udsolgt

Vil du høre om kommende yogarejser?
Så tilmeld dig nyhedsbrevet her .

JA TAK – jeg vil forhåndstilmeldes næste yogarejse

Få plads før alle andre ved forhåndstilmelding
JA TAK – GRATIS VENTELISTE

Uge 21, 2022 Yoga – og pilatesrejse: Udsolgt

Afrejse KBH lufthavn den 21. maj 2022
Hjemrejse Korsika den 28. maj 2022

Uge 35, 2021 Yoga- og pilatesrejse: Udsolgt

Afrejse KBH lufthavn den 28. aug 2021
Hjemrejse Korsika den 4. sep 2021.

Uge 36,2021 Yoga – og pilatesrejse: Udsolgt

Afrejse KBH lufthavn den 4. sep 2021
Hjemrejse Korsika den 11. sep 2021.

Pris fra kr. 9.795,- pr. person i delt dobbelt standardværelse inkl.:

  • Cirka 20 timers undervisning, vejledning og foredrag
  • Underviser: Helle Lyngsgaard Johansen
  • Fly t/r København/Korsika
  • Transport til og fra hotellet på Korsika
  • Hotelophold på delt dob. standardværelse på 3 stjernet hotel
  • Morgenmadsbuffet i 7 dage
  • Drikkevarer til morgenmad (kaffe, te, juice og vand)
  • 3-retters aftenmenu i 6 dage (eksl. drikkevarer)
  • Rejsedelen (Faktura 2) køber du til rejsebureauet Langleys dagspriser. Du er sikret en plads på rejsedelen, når du har betalt for kursusdelen hos Mere Sundhed (Faktura 1).
  • Du skal oplyse PRÆCIS, det navn som det står i passet på den/de personer, som du tilmelder.

Ekstra som du kan bestille pris pr. person:

  • Enkeltværelsestillæg: kr. 2.395 (har du ikke en værelseskammerat, betaler du automatisk tomsengstillæg for at bo alene på dobbeltværelse)
  • Havudsigt kun til standardværelse (kan ikke kombineres med superior værelse): kr. 300. Der tages forbehold for at denne type værelse kan være udsolgt.
  • Opgradering til superior værelse inkl. lille køleskab og fransk altan (kan ikke kombineres med havudsigt): kr. 300. Der tages forbehold for at denne type værelse kan være udsolgt.
  • Rejseforsikring skal du selv sørge for, så tjek om du er dækket via dit forsikringsselskab.  Langley tilbyder ikke afbestillingsforsikring, de henviser til Gouda.dk eller europaeiske.dk, som begge tilbyder forsikringer med god dækning. Bemærk at teknisk rejsearrangør er Langley Travel, og de er medlem af rejsegarantifonden.
  • På hver rejse er der 1-2 ledsager pladser, men kontakt Mere Sundhed for muligheden. En ledsager deltager ikke i det fysiske program. Fratræk kr 2.000,- fra ledsagers pris, men det kræver en rabatkode, så kontakt Mere Sundhed.

Bemærk begrænset antal pladser, så booking og tilmelding af pladser og værelser sker efter først-til-mølle princippet. Du kan altid tilkøbe enkeltværelse, da det er muligt at tillægge tomsengstillæg til alle dobbeltværelser. Rejser du alene vil du automatisk få tomsengstillæg. Hvis du kan lide indholdet og konceptet for yogarejsen, så vil værelsestypen ikke have en stor betydning. Du vil i stedet for at sidde på værelset, være ude og nyde den smukke ø, strand og pool, den romantiske sydfranske by vi bor i og den daglige undervisning under åben himmel.

Alle Korsika yogarejserne er udsolgt

Ingen kommende rejser til Korsika, men vi har lige åbnet forhåndstilmeldingen til en skøn yogarejse på Madeira i 2024.

JA TAK – jeg vil læse om den kommende yogarejse

Madeira Yogarejse i Sydens sol
JA TAK – JEG ER NYSGERRIG

Tilmelding til yogarejse

Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet, hvor der kun er et begrænset antal pladser, for at alle kan få personlig og optimal undervisning. Det er IKKE muligt at bo på delt dobbeltværelse med mindre du selv oplyser navn på en værelseskammerat ved tilmeldingen.

Vi er omkring 20 deltagere på en yogarejse i alle aldre (fra 18-80 år) og af begge køn. Der er både personer som rejser alene, og personer som rejser med en partner (ægtefælle, kollega, ven eller familie).

Når du har købt din kursusdel FAKTURA 1 med yoga, pilates og meditation fra Mere Sundhed på denne hjemmeside, vil du automatisk modtage en mail med FAKTURA 2 og betaling til rejseudbyderen, som er rejseselskabet Langley. Dermed er det 2 forskellige udbydere, som udgør denne rejse.

Et KÆMPE tusind tak for en fuldstændig fantastisk uge på Korsika. Hver morgen siden vi kom hjem, har jeg brugt din hjemmeopgave, så jeg holder min sten i hånden, mens jeg laver balanceøvelser, og jeg husker at smile, mens jeg laver supermanden fra vores sidste pilatessession. Kan mærke, det virker, så det er virkelig skønt.

Helle, tak for en virkelig vel arrangeret tur med din fantastiske træning i de skønneste omgivelser. Dit kursus var simpelthen så vel tilrettelagt ned til mindste detalje, at man blot kunne nyde at tage hånd om sig selv uden forstyrrende tanker om det praktiske. Det var balsam for sjælen og ikke mindst godt for fysikken.
Pernille Raun, Direktør

Netop hjemkommet fra skønneste yoga ferie på Korsika. Dette var mit første rigtige møde med yoga og at rejse ‘alene’ på yogaferie. Jeg kan kun sige, at det er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv. Helle guider en, og har flere valgmuligheder til de fleste øvelser, afhængig af smidighed, styrke og svagheder. Jeg har følt mig så veltilpas, og i kyndige og kærlige hænder. Jeg skal helt sikkert afsted igen. Det her bliver man afhængig af.
Kristina Joy Nørvig

Pris for pakken 2021 er fra kr. 9.795

Faktura 1 fra Mere Sundhed:  Betales for kursusdelen. Faktura 1 betaler du ved tilmelding på denne hjemmeside.  Tilmeldingsfrist senest mandag den 6.12.2021 kl. 20:00, eller så længe pladser haves. Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet.

Faktura 2 fra Langley: Betales for rejsedelen på delt dobbeltværelse (excl. diverse selvvalgte tillæg) Du køber rejsedelen (faktura 2) til rejsebureauet Langleys dagspriser, hvor prisen forventes fra kr. 6.095,- Du vil automatisk modtage faktura 2 fra Langley, hvor depositum på kr. 1.200,- betales senest torsdag den 9.12.2021 og restbeløbet betales senest 40 dage før afrejse.
**Frankrig har indført en miljøskat på samtlige hoteller, som udregnes pr. overnatning. Skatten er cirka på 1 euro/person pr. overnatning, men du vil få den nøjagtige pris på hotellet. Skatten betales direkte til hotellet på Korsika ved afrejse.

UDSOLGT – ingen ledige pladser 

Bindende tilmelding, rejseselskab og rejsegarantifonden

I henhold til loven om pakkerejser og Rejsegarantifondens regler, består Korsika yogarejsen af ydelser fra to forskellige udbydere:

FAKTURA 1 er kursusundervisningsdelen fra sundhedsvirksomheden Mere Sundhed. Kurset er bindende tilmelding og kan således ikke betales tilbage eller byttes til andre kurser/gavebevis. Faktura 1 betales med kreditkort på dette website, se handelsbetingelser for Mere Sundhed her.  Ønsker du at tegne en forsikring for kursusgebyret sker det for egen regning, og vi anbefaler, at du sørger for en rejseforsikring, så du er dækket. Skulle du blive syg eller bliver forhindret i at deltage, er du velkommen til at give din kursusplads til en anden, som du selv finder. Træning og anden aktivitet udføres på eget ansvar. Ved tvivlsspørgsmål om din helbredstilstand så rådfør dig med egen læge.

FAKTURA 2 er ophold, fly og transfer som faktureres af Rejseselskabet Langley. Rejseselskabet Langley er medlem af rejsegarantifonden. Dermed dækker Rejsegarantifonden for din betaling af faktura 2 med hotel og fly. Rejsedelen med Langley er en pakkerejse, og der henvises i øvrigt til Langleys handelsbetingelser.

Covid-19 garanti og afbestilling

Rejserne afholdes, såfremt det er muligt at rejse på lovligvis, og vi overholder naturligvis alle corona-restriktioner. Hvis ikke kurset kan afholdes på grund af corona eller andre forhold, som Mere Sundhed ikke har indflydelse på, vil du naturligvis ikke miste dine penge. Du kan flytte din tilmelding til en ny dato eller tilgodebevis i 2 år vedr. kursusgebyret hos Mere Sundhed (Faktura 1). Vedr. rejsedelen med Langley (Faktura 2) vil du modtage alle pengene retur, eller du kan flytte din tilmelding til en ny dato, og der henvises i øvrigt til Langleys handelsbetingelser. Rejsedelen med Langley er en pakkerejse, så denne del er dækket af rejsegarantifonden.

Hvis du selv ønsker at afbestille yogarejsen, så gælder de normale regler for afbestilling, som du kan læse under handelsbetingelser her.

Tusinde tak for endnu en skøn uge på Korsika. Det er svært ikke at blive afhængig af din fantastiske træning, din dejlige måde at være på og skønne Korsika. Du har en ro og overskud og dit glade smil og væsen smitter af på en. Jeg er kommet hjem med en ro i sjælen. Glæder mig til at vende tilbage.
Annette Groth Christensen, sekretær

Helle er meget kompetent og forstår helheden i sin undervisnings form. Der er både det fysiske, men også det spirituelle. Hun er inddragende og får alle til at føle sig velkomne. Kan varmt anbefales. 10 stjerner herfra.
Charlotte Dinnie Jensen

Vi har lige åbnet forhåndstilmelding til en skøn yogarejse på Madeira i 2024.

JA TAK – jeg vil læse mere om den kommende yogarejse

Madeira Yogarejse i Sydens sol
JA TAK – JEG ER NYSGERRIG

Hvis du har overvejet Korsika yogarejse, men har spørgsmål…?

Giv Mere Sundhed et ring til Helle Lyngsgaard Johansen på telefon 28 69 19 55 og spørg om det, du er i tvivl om. Du kan også skrive en mail ved at kontakte Mere Sundhed her.

Hvis du modtaget din faktura for rejsedelen, men har ændringer….?

Har du brug for at kontakte rejsebureauet Langley vedr. rejsedelen/Faktura 2, skal du kontakte Langley direkte. 
Ring til Langley Travel på telefon: 33 91 70 00

Mandag – Torsdag kl. 9:00 – 12:00
Fredag, Lørdag og Søndag er der lukket på telefonen
, skriv en mail i stedet på: info@langley.eu

Vi glæder os til en skøn oplevelse for krop og sjæl på Korsika, hvor vi nyder yoga på denne smukke strand.

stranden-yogarejse-Korsika