3 øvelser til ryg, nakke og skuldre

Gavekort

Nemme øvelser til din rygsøjle

Værsgo her får du en lille gave til din rygsøjle. Øvelserne løsner spændinger i ryg, nakke og skuldre og giver mere bevægelighed i hele overkroppen. Samtidig stimuleres dit lymfesystem og særligt omkring armhulerne, hvor mange lymfeknuder sidder.

Video: 3 nemme armøvelser

Du udfører hver øvelse 20 gange, hvor du svinger armene. Du behøver ikke engang at skifte tøj, du kan udføre øvelserne i det tøj, som du har på lige nu.

Det tager kun et par minutter, og du vil mærke en tydelig forbedring i din krop efterfølgende. Læs under videoen, hvordan øvelserne hjælper, og hvorfor jeg selv træner dem hver morgen.

Vil du i dybden med din træning?

Længes du efter mere end bare et par minutters træning, så har jeg skabt en hel yogaweekend med fokus på dig, dit nervesystem, bindevæv og lymfesystem.

Vi bor i en fredfyldt oase tæt på havet og skoven ved smukke Faaborg.

Ja tak – jeg vil læse mere om yogaretreat ved Det Sydfynske Øhav

 

Sådan hjælper armøvelserne din krop

 
Nr. 1: Bedre vejrtrækning og mere plads til mellemgulvet

Du får et dybere, roligere åndedræt og forbedret iltoptagelse. Når brystkassen åbnes, og rygmusklerne styrkes, bliver det lettere at stå og sidde rank. Det mindsker tryk på lunger og organer, og det er nemmere at trække vejret frit.

Samtidig spiller vejrtrækningen en vigtig rolle for dit lymfesystem. Lymfevæsken transporteres nemlig ikke af en pumpe som blodet, men bevæges blandt andet af dit åndedræt. Når du trækker vejret dybt og bruger mellemgulvet aktivt, hjælper du kroppen med at skabe et naturligt flow i lymfesystemet, så overskydende væske og affaldsstoffer fra vævet lettere kan transporteres væk.

Nr. 2: Styrket og mere fleksibel ryg 

Bevægelserne giver dig en aktivering af musklerne omkring skulderbladene og rygsøjlen, som mindsker spændinger og øger mobiliteten i hele din rygsøjle – også omkring nakke og skuldre.

Når du bevæger og aktiverer musklerne i dette område, stimulerer du samtidig lymfesystemet. Mange af kroppens lymfeknuder sidder netop omkring armhuler, skuldre og langs ryggen. Når musklerne arbejder og vævet bevæges, hjælper det lymfevæsken med at cirkulere bedre, hvilket kan understøtte kroppens naturlige udrensning og immunforsvar.

Nr. 3: Øget blodcirkulation og bedre energi (og især hvis det er som morgentræning) 

Du får sat gang i kredsløbet, du får varmet musklerne op og får en friskere og mere energisk start på dagen. Er du samtidig udenfor og får naturligt lys i øjnene fra morgenstunden, så styrkes din døgnrytme. Det betyder også, at du lettere bliver træt om aftenen og sover bedre om natten.

Når blodcirkulationen øges, påvirker det også lymfecirkulationen positivt. Bevægelse er en af de vigtigste faktorer for at holde gang i lymfevæsken, og selv enkle armøvelser kan være med til at “sætte skub” i systemet. Det kan give en følelse af lethed i kroppen og mere energi, og det er netop fordi kroppen bedre kommer af med ophobede affaldsstoffer.

Bonusinfo: Forskning viser, at du har størst chance for at få trænet, hvis du gør det om morgenen

Brug disse øvelser om morgenen som noget af det første, du foretager dig. Er det muligt for dig at være udenfor, vil det naturlige morgenlys styrke din døgnrytme og hjælpe din krop med at vågne.

Samtidig giver du dit lymfesystem en tidlig kickstart, da både bevægelse og vejrtrækning sætter gang i lymfevæsken fra dagens begyndelse. Øvelsernes positive effekt på ryg, nakke og skuldre opnår du naturligvis også senere på dagen. Chancen for, at du får dem udført, er dog størst, hvis du starter din dag med træningen.

Derfor træner jeg øvelserne

Alle disse fordele opnår jeg ved at træne de 3 nemme øvelser, som du finder i videoen ovenfor. Det er en lille gave, som jeg kan give min krop hver eneste dag. Jeg starter nemlig min morgen med en kort træning.

Det lyder måske af meget at træne HVER ENESTE DAG, men fordi mit mål kun er en kortere træning, så får jeg det gjort. Og når jeg så alligevel er i gang, vælger jeg ofte at træne i lidt længere tid.

Hvad fortæller andre om træningen….

Både indhold og din måde at formidle det på er bare super inspirerende. Endelig en træning der har den rette effekt, jeg kan allerede nu mærke forbedringer med smidigheden og styrken i både fødder/ankler og ben/hofter. Øvelserne er jo enkle men med en stor effekt. Så tak Helle for din fantastiske undervisning, det her er blevet en fast vigtig del af min hverdag.
Bente Wedderkopp

Føler at min krop og sjæl har været til service. Jeg anbefaler vidt og bredt din undervisning. Du er meget grundig i dine instruktioner, og det gør hele forskellen. Jeg elsker din måde at invitere dine deltagere til at gå videre, hvor der på ingen måde er pres, og man har dermed muligheden for at mærke efter, hvad man har lyst til og behov for i netop det øjeblik. Jeg har prøvet en del forskellige instruktører, men ingen er som Helle.
Britt Søndergaard 

 

Har du har overvejet min undervisning, men har spørgsmål…?

Skriv en mail til Helle Lyngsgaard Johansen ved at kontakte mig her. Du er også velkommen til at ringe på 28 69 19 55 og spørge om lige det, som du er i tvivl om.

Genvej til din sundhed

Få yogavideoer, yogaøvelser og viden om sundhed direkte i din indboks med nyhedsbreve fra Mere Sundhed.

 

TILBAGE TIL FORSIDE AF BLOG OG GRATIS TIPS