Mine fødders historie

Sunde fødder med fodtræning hos fod- og yogaekspert Helle

Sunde fødder med fodtræning

Historien om Helles fødder

Mine fødder har hoppet og danset i smalle sko (ofte med hæle) i over 10 år, mens jeg var sportsdanser i mine børne- og teenageår.

Derefter begyndte jeg at dyrke aerobic mange timer om ugen i træningssko uden nogen egentlig affjedring. Idet al aerobictræningen foregik med sko på fik mine muskler i fødderne ingen træning.

Resultatet blev, at jeg i mange år ikke kunne gå på bare fødder, så ondt gjorde det. Og jeg mener rigtig ondt, så jeg næsten græd af smerte. Hver aften skulle mine ømme fødder masseres, bare for at kunne holde det ud.

Ingen hjælp hos lægerne

Udover at have været hård ved mine fødder med forkerte sko, så er jeg født platfodet (manglende styrke i svangbuen), og mine fødder pronerer (fødderne falder indad). De smalle (og høje) dansesko, aerobictræning med masser af hop og det faktum, at jeg er platfodet har forårsaget, at min tværgående svangbue også er blevet belastet, så jeg oveni det hele også fik nedsunken forfod.

Jeg søgte både læger og fodspecialister for mine smerter og fodproblemer, men svaret var, at det kunne der ikke gøres noget ved, så det skulle jeg lære at leve med og eventuelt gå med indlæg i skoene og tage smertestillende piller resten af livet.

Alt i alt var mit udgangspunkt for 20 år siden meget svage fødder, som gjorde rigtig ondt – og der ikke var nogen hjælp at hente hverken hos læger eller specialister.

Her er løsningen

Jeg tog sagen i egen hånd og gik i gang med at studere fodens anatomi grundigt. Jeg fandt ud af, at en fod består af 26 knogler, 33 led og 24 muskler, og hvorfor skulle disse led og muskler ikke kunne trænes, ligesom resten af kroppen?

Løsningen var, at selvfølgelig skulle jeg træne mine muskler i fødderne for at holde dem sunde og raske. Samtidig er det vigtigt for fødderne at få stimuleret de mange zonepunkter i fodsålerne, som har relation til andre dele af kroppen. Denne stimulering sker ved at gå og træne barfodet – noget som dengang var umuligt for mig.

På baggrund af min faglige og uddannelsesmæssige erfaring som certificeret personlig træner, yogalærer og pilatesinstruktør, min personlige erfaring med fodsmerter og mine snart 20 årige studier om føddernes anatomi, kroppens muskelslynger, bindevæv (herunder MFR: MyoFascialRelease) og nervesystemet har jeg udviklet et helt unikt fodtræningsprogram.

Nu kan du også lære disse unikke øvelser i sammenhæng med resten af kroppen på workshoppen for sunde, smukke og stærke fødder.

I dag har jeg fået rettet op på mine fodproblemer og nyder igen at kunne gå barfodet. Mine fødder og jeg er lykkelige. Det ønsker jeg også for dig ❤️

 

Online træning: Yoga for fødderne 

Vil du have smertefri fødder og få viden om fødderne i sammenhæng med resten af kroppen for en flot holdning, hvor du bliver fri for spændinger i nakke/skuldre, så deltag på Fødder workshoppen.

Ja tak, jeg vil lære at træne mine fødder til gavn for hele kroppen
LÆS OM WORKSHOP

 

Er du i tvivl om, Helles fodøvelser kan hjælpe dine fødder?

Giv Helle Lyngsgaard Johansen et ring på 2869 1955 og spørg om det du er i tvivl om i forhold til netop dine fødder. Du kan også skrive en mail ved at kontakte mig her.

 

TILBAGE TIL FORSIDE AF BLOG OG GRATIS TIPS